Pia Eiken

Pia Eiken er speciallæge og ekspert i osteoporose og skriver om bl.a. forebyggelse af, risiko for og behandling af knogleskørhed.
2 minutes reading time (488 words)

Er din stress i virkeligheden forhøjet stofskifte?

Er din stress i virkeligheden forhøjet stofskifte?

Forhøjet stofskifte kan være svært at definere og nogle læger kan mistolke signalerne som stress, men det kan også være tegn på det der i gamle dage kaldtes Basedows sygdom.

En 22-årig kvinde, Louise, havde flere gange i løbet af det seneste halve år været hos sin egen læge pga. hjertebanken. Samtalerne var endt ud med, at det nok var symptomer på stress. Louise var i gang med et universitetsstudie, og der var temmelig mange afleveringer og eksaminer. Der var også taget et hjertekardiogram (EKG) som var fuldstændigt normalt.

Louises veninde havde bemærket, at Louise havde fået en bule på halsen, som viste sig at være en forstørret skjoldbruskkirtel (billede). Louise blev henvist til videre undersøgelse hos mig, og vi fandt ud af, at hendes stofskifte var 4 gange så højt som det skulle være. Louise havde gennem det seneste halve år haft tiltagende uro i kroppen, hjertebanken ind i mellem og på det seneste hyppigere, havde tabt 8 kg i vægt trods øget appetit, havde ind i mellem haft åndenød og nedsat muskelkraft og tiltagende besvær med at gå på trapper. Louises mormor havde haft ”noget” med stofskiftet, og mange stofskiftesygdomme vides at være arvelige.

Louise havde mange alarmsymptomer på forhøjet stofskifte og havde gået lang tid med dem, trods besøg hos lægen.  Diagnosen stilles dels på symptomerne og dels på blodprøver. Louise blev efterfølgende henvist til en videre undersøgelse af skjoldbruskkirtlen med ultralyd og skintigrafi – en undersøgelse, hvor man fremstiller billeder af skjoldbruskkirtlen ved hjælp af en lille mængde radioaktivt stof, som optages kortvarigt i skjoldbruskkirtlen og udskilles hurtigt. Figuren viser billedet af Louises hals, og skjoldbruskkirtlen er ca. dobbelt så stor som den skal være. Kirtlen er tydelig at se og føle.

Behandles i 1-2 år

Der er flere typer af forhøjet stofskifte og diagnosen kan yderligere specificeres ved at tage supplerende blodprøver. Louise havde det man kalder diffus toksisk struma (som også kaldes Graves´sygdom, og i gamle dage Basedows sygdom). Sygdommen forekommer hyppigst hos yngre voksne og især hos kvinder. Sygdommen er 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Behandlingen er medicinsk og strækker sig over 1-2 år. Indenfor denne periode vil patienten gå tilbage til et normalt stofskifte, men hos ca. halvdelen vil sygdommen komme tilbage igen, og man kan da evt. vælge en anden behandling, som kunne være radioaktivt jod (meget sjældent opererer man skjoldbruskkirtlen).

Louise var ryger, og ved denne sygdom er der 30 pct. risiko for at få øjensymptomer. Det vigtigste for Louise er at ophøre med rygning, da det er en risikofaktor for at få/og få forværring af øjensymptomerne.

Louise er nu begyndt i medicinsk behandling og kontrolleres i begyndelsen ved hjælp af blodprøver hver 6. uge og sidenhen hver 3. måned, indtil den medicinske behandling er ophørt. Der trappes løbende ned i dosis af den medicinske behandling, indtil den kan ophøre.

Sådan skaber du din nye identitet efter skilsmisse...
Sådan får I lysten tilbage
 

Comments 1

Gæst - Sille on Torsdag, 22. maj 2014 21:19
behandling mod for højt stofskifte

Jeg har læst at Hjertespænd er godt mod for højt stofskifte, og det tilmed er uden bivirkninger.. ?

Jeg har læst at Hjertespænd er godt mod for højt stofskifte, og det tilmed er uden bivirkninger.. ?
Already Registered? Login Here
Gæst
Onsdag, 30. september 2020

Captcha Image

</p> <p>Louise var ryger, og ved denne sygdom er der 30 pct. risiko for at få øjensymptomer. Det vigtigste for Louise er at ophøre med rygning, da det er en risikofaktor for at få/og få forværring af øjensymptomerne.</p> <p>Louise er nu begyndt i medicinsk behandling og kontrolleres i begyndelsen ved hjælp af blodprøver hver 6. uge og sidenhen hver 3. måned, indtil den medicinske behandling er ophørt. Der trappes løbende ned i dosis af den medicinske behandling, indtil den kan ophøre.</p>", "author": { "@type": "Person", "name": "Pia Eiken", "image": "https://test.voksnekvinder.dk/images/easyblog_avatar/27_piaeiken.jpg" } }

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://test.voksnekvinder.dk/