Hedeture kan reduceres med hjælp af hypnose og selvhypnose.Hedeture kan reduceres med hjælp af hypnose og selvhypnose.

Hypnose kan reducere hedeture med 80 procent

Er du ramt af hedeture efter at du har passeret overgangsalderen, skulle du måske overveje hypnose.

 

En amerikansk undersøgelse viser nemlig at klinisk hypnose ganske effektivt kan reducere antallet af hedeture og andre symptomer blandt postmenopausale kvinder - altså kvinder, der har passeret overgangsalderen.

Undersøgelsen fra Baylor University s Mind-Body Medicine Research Laboratory i Waco, Texas, testede hypnose på 187 kvinder over en periode på fem uger, hvor de både målte kvindernes symptomer på hedeture og sammenlignede dem med kvindernes egne rapporteringer om hedeture og andre tegn på post-menopausale symptomer.

Resultaterne viste ikke bare at hypnotisk afslapningsterapi reducerede hedeture med helt op til 80 procent, men deltagerne oplevede også en forbedret livskvalitet og mindsket angst og depression.

Kvinderne fik ugentlig hypnoseterapi af klinisk uddannede terapeuter, og blev instrueret i selvhypnose ved hjælp af lydoptagelser og visualiseringer af f.eks. en snedækket sti eller en kølig bjergbæk.

Kvinderne bar hud-følsomme monitorer med elektroder og trykkede på en knap hver gang de havde hedetur, samtidig med at monitoren også målte  fysiologiske ændringer som temperatur.

"Dette er den første undersøgelse, hvor vi har sammenlignet selvrapportering og fysiologisk overvågning - og hvor vi kunne konstatere at hedeturene blev mindre," siger Dr. Gary Elkins, der er professor i psykologi og neurovidenskab og direktør for Mind-Body Medicine Research Laboratory.  

  • 1
  • 2
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?