Når du kommer op i alderen er der nye spørgsmål, som du bør stille din læge.Når du kommer op omkring overgangsalderen er der nye spørgsmål, som du bør stille din læge.

10 råd: Stil de rigtige spørgsmål til lægen

Din læge har kun 10 minutter til at høre på dig, så brug dem rigtigt. Vær velforberedt, så du ikke går med uforrettet sag og en masse ubesvarede spørgsmål.

 

De praktiserende læger har travlt. Så travlt at de ofte i farten glemmer at spørge ind til nogle af de skavanker, man som kvinde i perioder kan løbe ind i. Derfor gælder det ikke kun om at være velforberedt, men også at turde fortælle lægen om de ting, mange normalt føler er for privat eller måske flovt at bringe på bane.

Man kan også selv blive forvirret og glemme halvdelen af det, man gerne ville tale om, så det er en god ide at skrive en lille seddel inden lægebesøget.

Ved at blæse på tabuerne hjælper du ikke kun dig selv, men også din læge, så du kan få den bedst mulige behandling.

Hvis du ikke føler, din læge engagerer sig nok i dine problemer eller ikke giver dig fyldestgørende svar, så bed om en henvisning til en gynækolog. For dem, er der nemlig ingen tabuer, de har set det alt sammen masser af gange. Hovedformålet med dit besøg er jo, at du skal få det bedre og ikke gå rundt og finde dig i skavanker, der ofte let kan gøres noget ved.

En af de mest almindelige følger af overgangsalder er manglende sexlyst. Har du stadig ’lyst til at have lyst’, bør du tale med din læge om det. Får du ikke tilstrækkelig hjælp, så skal du tale med en gynækolog. Er smerter og tørre slimhinder årsagen til, at dit sexliv er gået i stå, kan du få medicinsk hjælp i form af lokal østrogenbehandling.

Vi har bedt de to erfarne gynækologer Christine Felding og Annemette Lykkebo om at samle de bedste råd til dig, der skal til lægen og tale om dit liv som voksen kvinde og om overgangsalder.

1) Hedeture

Har du hedeture, så fortæl lægen, hvornår og hvor ofte de kommer, og hvor generende de er. Der findes behandlinger, som kan hjælpe de værste hormonudsving og derved også tage toppen af hedeturene. Tal med din læge om fordele og ulemper ved at gå i behandling for generne.

2) Humørsvingninger

Kan du ikke styre dit humør og dit temperament, så fortæl lægen, hvornår og hvor ofte proppen springer af, og hvordan det påvirker dine omgivelser. Er det meget slemt og langvarigt, kan lægen give dig medicin. Men det skal du kun tage imod, hvis du føler dig ordentligt informeret om bivirkninger og lignende.

3) Smerter ved samleje

Oplever du smerter eller ubehag ved samleje, så fortæl det. Også hvis ubehaget er så udtalt, at du har mistet lysten til sex. Det er du langt fra alene om. En af de mest almindelige gener ved at gå i overgangsalder er, at man får tørre slimhinder. Lokal hormonbehandling afhjælper meget effektivt det problem.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?

Seneste nyt om overgangsalderen