Mand og kvinder griner sammenDu ser fantastisk ud skat. Opmuntring fra mand, familie og veninder er markant bedre for vores vægt, end bemærkninger om at vi måske godt lige kunne tabe et par gram.

Sådan kan din mand støtte dit vægttab

 

Bed din mand eller veninder om, at lukke munden, hvis de kommer med negative kommentarer om din vægt. Kommentarer om vægtproblemer får dig nemlig til at tage på.

Til gengæld taber vi os af at blive accepteret og få opmuntrende kommentarer.

Det viser en ny undersøgelse fra University of Waterloo, hvor forskere har fulgt kvinders vægtudvikling over en længere periode og spurgt ind til deres følelse af familie og venners accept af deres vægt.

"Når vi har det dårligt med vores kroppe henvender vi os ofte til vores familie, venner og kæreste for at få støtte og rådgivning. Den måde, de reagerer på, kan påvirke os mere, end vi måske tror," siger professor Christine Logel fra Renison University College på University of Waterloo, der er chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjrt i tidsskriftet Personal Relationships.

Undersøgelsen fandt, at kvinder, der fik flere accepterende svar om deres vægt, havde lettere ved at holde vægten og tabte sig oftere end dem, der ikke fik positive svar fra deres kære.

Kvinderne i undersøgelsen gik på universitetet og tilhører dermed en demografisk gruppe, som ofte er utilfredse med deres vægt. Holdet af sociale psykologer spurgte kvinderne om deres højde og vægt og om hvordan de havde det med deres vægt. Omkring fem måneder senere, spurgte de dem igen, om de havde talt med deres kære om deres vægt, og hvis ja, hvordan de havde reageret. Omkring tre måneder efter igen, tjekkede de, om kvindernes vægt og deres selvopfattelse havde ændret sig i mellemtiden.

"I gennemsnit var kvinderne i undersøgelsen i den høje ende af de normale BMI-anbefalinger, så det sundeste for dem var, at holde den vægt, de havde, og ikke være så hårde ved sig selv," siger professor Logel.

"Men mange af kvinderne var stadig meget bekymrede over, hvor meget de vejede, og de fleste talte med deres kære om det."

Flere kilos forskel

Samlet set havde kvinderne taget noget på i løbet af undersøgelsen, hvilket ikke er ualmindeligt for unge voksne. Men hvis kvinderne fik at vide, at de ser godt ud, så holdt de vægten, hvis de ikke ligefrem havde tabt sig en smule. Kvinder, der havde fået forholdsvis få accepterende beskeder fra deres kære havde til gengæld taget knap to kilo på i gennemsnit, mens kvinder, der fik forholdsvis flere accepterende beskeder havde tabt op til et halvt kilo.

Resultaterne viste, at når kvinder, der er bekymrede over deres vægt, hørte, at deres kære accepterede dem som de er, så havde det bedre med deres krop, og tog derfor ikke ligeså meget på som andre kvinder.

"Masser af forskning fastslår, at social støtte forbedrer vores helbred," siger professor Logel.

"En vigtig del af social støtte er følelsen af, at vores kære accepterer os som vi er."

Pres fra vore kære omat vi bør tabe os hjælper ikke kvinder, der allerede er bekymret over deres vægt. Og det førte faktisk til at kvinder, der ikke oprindeligt var bekymrede over deres vægt, til at tage på.

"Vi kender alle nogen, der påpeger vores vægtproblemer eller tilbyder at hjælpe os med at tabe os. Disse resultater tyder på, at deres bemærkninger ødelægger mere end de gavner," siger professor Logel.

Forskningen tyder på, at kvinder, der har det bedre med sig selv får dem til at være mere aktive eller spise mere fornuftigt. At få ubetinget accept kan have reduceret deres stress, som er en kendt årsag til vægtøgning.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?