Stå tidligt op og nyd morgensolen. Det kan betyde at dit BMI-tal falder.

Morgensol kan holde din vægt nede

 

Noget tyder på, at helt almindeligt sollys om morgenen kan være med til at holde os slanke.

Hvis man skal tro den seneste forskning, så gælder det om at være ude i lyset i 45 minutter om morgenen mellem 6 og 9. Det kan inden for 3 uger i sig selv sænke appetitten og kropsfedtet hos overvægtige kvinder.

Sollyset fordele for vores helbred er efterhånden veldokumenteret. Vi får det nødvendige D-vitamin af solen, som bl.a. også forebygger infektionssygdomme og sænker blodtrykket.

For nylig har flere undersøgelser antydet, at hvis man ændrer søvnmønster og tidsrummet, man er i dagslys, kan det påvirke ens stofskifte, appetit og kropsfedt. Desuden har et andet studie, hvor deltagerne var overvægtige kvinder, fundet, at vægttabs i forbindelse med træning var mere effektivt, hvis det var kombineret med at kvinderne kom ud i lyset.

I det nyeste studie deltog 54 forsøgspersoner, 26 mænd og 28 kvinder på i gennemsnit 30 år. De blev bedt om at bære et elektronisk armbånd, der kunne måle, hvor meget de var i solen og hvordan de sov henover en uge. Deltagerne skrev deres måltider ned, så forskerne kunne vide, hvor mange kalorier de indtog i løbet af ugen.

Døgnrytmen påvirkes

Forsker Giovanni Santostasi, der er neurolog ved Northwestern University Feinberg School of Medicine, ville undersøge, om der var en forbindelse mellem BMI og timingen, varigheden og intensiteten af sollyset.

Det kunne han ikke se, indtil han fandt på også at se på, hvornår på dagen personerne blev udsat for sollyset.

”Det så ud til, at det, der påvirkede BMI mest ikke var bare, hvor meget lys du fik, men hvornår du fik det og hvor længe,” siger Santostasi.

Forskerne fandt en forbindelse mellem udsættelse for endda moderat sollys og BMI, hvis det foregik tidligt på dagen. For hver time senere på dagen, deltagerne modtog sollyset, steg deres BMI med 1,28.

”Jo tidligere på dagen man kom ud i sollyset, desto lavere BMI,” forklarer forsker Kathryn Reid, der er associeret professor ved samme universitet. Hun mener, at lys fremover bør være en del af et individuelt slankeprogram.

”Ligesom folk prøver at få mere søvn, når de skal tabe sig, kan lys også være en måde at tabe sig på.”

Forskerne mener, at årsagen til, det netop er tidligt morgenlys, der virker på BMI, skal findes i de signaler lys og mørke sender til hjernen. De signaler, der regulerer vores døgnrytme. Om morgenen udsættes vi for en større mængde sollys med kortere lysbølger, som har vist sig at have en stærk indflydelse på døgnrytmen.

Det er ikke muligt i dette studie at vurdere, hvad der er årsag og hvad der er effekt. Men forskerne er overbeviste om, at morgenlyset spiller en rolle mht. at regulere vores vægt. Og de foreslår, at der bliver forsket videre ud fra deres resultater.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?