Både for lidt og for meget søvn ser ud til at påvirke risikoen for colitis ulcerosa.

Sov tilstrækkeligt og undgå tarmbetændelse

 

Hvis man ikke får den rette mængde søvn, kan det øge ens risiko for at få blødende tarmbetændelse, colitis ulcerosa, viser en ny undersøgelse.

De, der sover mere eller mindre end de anbefalede syv til otte timer per nat, kan være mere tilbøjelige til at udvikle den kroniske tilstand, som forårsager betændelse i tarmene.

Undersøgelsens forfattere konkluderer, at varigheden og kvaliteten af søvn er vigtige faktorer, der skal tages i betragtning hos mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme.

"Både for lidt og for meget søvn har vigtige sundhedsmæssige konsekvenser, og er forbundet med øget total dødelighed, hjerte-karsygdomme og kræft," siger dr. Ashwin Ananthakrishnan fra Massachusetts General Hospital i Boston.

"Vores resultater tyder på, at colitis ulcerosa potentielt kan føjes til denne liste," siger han. 

"Vi fandt, at mindre end seks timers søvn per dag og mere end ni timers søvn om dagen hver især er forbundet med en øget risiko for colitis ulcerosa."

Kun kvinder

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Clinical Gastroenterology og Hepatologi , omfattede kvinder indskrevet i henholdsvis et studie fra 1976 og et andet fra 1989. Hvert andet år besvarede kvinderne detaljerede spørgeskemaer, så forskerne i den lange opfølgningsperiode kunne analysere sammenhængen mellem søvn og sygdomsforekomst.

I en tidligere undersøgelse har forskerne fundet, at seks måneder med dårlig søvnkvalitet var forbundet med en fordobling af risikoen for såkaldte flare-ups i en anden betændelsessygdom, Crohns sygdom.

"Alle disse data understøtter til sammen en stigende erkendelse af betydningen af søvnforstyrrelser på immunsystemet, og behovet for at se på patienternes søvnvarighed- og kvalitet som et vigtigt element hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme," siger Ananthakrishnan.

Undersøgelsen omfattede kun kvinder.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?