Akupunktur er tilsyneladende lige så effektiv som samtaleterapi og måske også bedre end medicinsk behandling mod depression.

Akupunktur hjælper på depression

 

Mennesker, der lider af depression, kan få et lige så stort udnytte af at få akupunktur, som de kan ved at gå til samtaleterapi.

I et nyt studie har forskerne konstateret, at en ud af tre patienter ikke længere var deprimerede uanset om de havde fået tre måneders akupunkturbehandling eller samtaleterapi.

Også i forhold til andre former for behandling viste akupunktur sig at være effektiv, da kun en ud af fem under anden behandling var fri for depression.

"Depressive, der ikke har fået udbytte af medicinsk behandling, bør prøve akupunktur eller samtaleterapi, som er kendt for at være klinisk effektivt," siger Hugh MacPherson fra University of York i England.

Til studiet rekrutterede forskerne 755 personer med moderat eller svær depression. Forskerne opdelte deltagerne i tre grupper: 302 fik 12 ugentlige akupunkturbehandlinger, en anden gruppe på 302 modtog ugentlig samtaleterapi, og 151 fik den sædvanlige medicinske behandling.

Omkring 70 pct. af deltagerne havde taget antidepressiver i de tre måneder før undersøgelsen, og omkring halvdelen tog også smertestillende medicin.  Der var ikke noget krav om, at deltagerne skulle droppe deres medicinske behandling.

Klar bedring

I begyndelsen af studiet havde deltagerne en gennemsnitlig depressions score på 16 ud fra en skala fra 0 til 27, hvor den højeste score symboliserede alvorlig depression. En score på 16 viste moderat til svær depression. Efter tre måneder havde akupunkturgruppen en gennemsnitlig score på omkring 9, der kendetegnede en mild depression. I samtalegruppen faldt scoren til 11, mens de øvrige deltagere havde en score på 13, som kendetegnede moderat depression.

De, der havde fået akupunktur eller samtaleterapi, oplevede større forbedringer i løbet af de tre måneder end de, der ikke havde fået specialbehandling, og forbedringerne holdt sig i yderligere tre måneder efter, at behandlingerne var stoppet.

Til tidsskriftet PLoS Medicine understreger dr. Philip Muskin fra Columbia University Medical Center i New York, at samtaleterapi og akupunktur ikke kan erstatte medicin. De fleste af undersøgelsens deltagere tog da også antidepressiva efter de tre måneder.

Forskerne ved ikke, hvilke typer af patienter, der reagerer bedst på akupunktur eller samtaleterapi.

”Derfor må man spørge patienterne, hvilke præferencer de har,” siger MacPherson, ”men nu har vi bevist, at akupunktur hjælper.” 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?