Høj aktivitet i skjoldbruskkirtlen kan medføre humørsvingninger, selv om aktiviteten er indenfor normalområdet.

Højaktiv skjoldbruskkirtel øger risiko for depression

 

Ældre med let forhøjet aktivitet i skjoldbruskirtlen kan have en øget risiko for depression, viser en ny undersøgelse.

 

 

Forskerne har analyseret data fra mere end 1.500 mennesker med en gennemsnitsalder på 70 år, som var depression-fri og fik aktiviteten i skjoldbruskkirtlen vurderet ved starten af undersøgelsen.

Efter otte år var de mennesker, der havde en mere aktiv skjoldbruskirtel end gennemsnittet -  men stadig inden for det normale område - mere tilbøjelige til at udvikle depression end dem med lavere niveauer af aktivitet i skjoldbruskkirtlen inden for det normale område.

"Resultaterne giver et indblik i den kraftige virkning, som skjoldbruskkirtlens aktivitet kan have på følelser og mental sundhed," siger dr. Marco Medici, Erasmus Medical Center i Holland.

Hormoner, der produceres i skjoldbruskkirtlen, styrer hastigheden af mange kropslige aktiviteter.

Tidligere forskning har fundet en sammenhæng mellem markant høj eller lav skjoldbruskkirtelaktivitet og øget risiko for depression. Men dette er den første undersøgelse, der har fundet en sammenhæng mellem depression og højere niveauer af aktivitet i skjoldbruskkirtlen inden for normalområdet

Resultaterne er offentliggjort i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism , og de tyder på, at selv mindre ændringer i skjoldbruskkirtlens funktion kan have psykiske virkninger, der svarer til dem, der er forbundet med store forandringer.

"Resultaterne kan påvirke processen med at diagnosticere og behandle depression,” siger Medici.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?