Stress øger risikoen for hjerteanfald

 

Hvis du er stresset og tror, at det kan påvirke dit helbred negativt, så får du sikkert ret.

Stressede mennesker, der tror, at stressen påvirker deres helbred har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald, som de stressede personer, der ikke tror, at stress påvirker helbredet.

Det viser en ny undersøgelse baseret på data fra 7.000 mænd og kvinder.

”Hvis folk tror, at stress påvirker deres helbred, så vil de sandsynligvis få ret,” siger seniorforsker Hermann Nabi fra Center for Forskning i Epidemiologi og befolkningssundhed ved Inserm i Villejuif i Frankrig.

"For dem kan det være nødvendigt at træffe foranstaltninger såsom at få hjertet kontrolleret, hvis de har den følelse,” siger han til European Heart Journal .

Resultaterne bekræfter tidligere undersøgelse af stresspåvirkninger af helbredet, men det er første gang man har undersøgt, om personers selvopfattelse af stress også er forbundet med øget sygelighed.

I undersøgelsen blev deltagerne spurgt om, hvor meget de følte, at stress eller pres i deres liv havde påvirket deres helbred. Baseret på deres svar blev de placeret i en af tre grupper: "slet ikke", "lidt eller moderat" eller "meget eller ekstremt."

Deltagerne blev også spurgt om deres stressniveau og andre livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Forskerne indsamlede også lægelige oplysninger om blodtryk, diabetes status og vægt, og andre data, herunder civilstand, alder, køn, etnicitet og socioøkonomisk status.

Deltagerne blev fulgt i 18 år og i den periode var der 352 hjerteanfald eller dødsfald fra hjerteanfald.

Efter at have taget alle disse faktorer i betragtning, fandt forskerne, at de, der sagde, at deres helbred var "meget eller ekstremt" påvirket af stress, havde mere end dobbelt (49 pct.) så stor risiko for et hjerteanfald sammenlignet med de, der sagde stress ikke havde nogen effekt på deres helbred.

5 tips mod stress

Samantha Heller, der er klinisk diætist på Langone Medical Center i New York, siger, at stress ikke kun er en mental reaktion på en situation, men også en fysiologisk reaktion.

"Akut og kronisk stress over tid kan gøre os syge. Vores opfattelse af, hvordan stress påvirker vores sundhed, kan være en yderligere stressfaktor både biokemisk, psykologisk og fysiologisk, sådan så det hele bider sig i halen.” siger hun.

Hun har fem tips til at mindske stress:

  • Tag flere langsomme og dybe vejrtrækninger i løbet af dagen. Dybe vejrtrækninger kan flytte kroppen ud af en kamp- eller-flugtreaktion.
  • Motioner regelmæssigt. Motion lærer kroppen, hvordan den skal håndtere de fysiologiske effekter af stress. Det hjælper også til at reducere angst og depression.
  • Spis så sundt som muligt. Kronisk eller akut stress kan udløse et ønske om kaste sig over fødevarer med et højt kalorieindhold. Men når `sulten´ er stillet, føler man sig sløv og træt, og man har det muligvis værre end før.
  • Identificer hvad det er, der udløser stressen og lav en plan for, hvordan du imødekommer det.
  • I stedet for at fokusere på stressens betydning for dit helbred, så vær proaktiv og gør noget for at forbedre det. Hvis du eksempelvis har forhøjet blodtryk, så nedsæt dit saltforbrug i maden. Begynd at gå nogle ture et par dage om ugen, så du kan styrke dit hjerte og få styr på din evt. overvægt.
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?