Hver 9. kvinde får post-traumatisk stress

 

Rigtig mange kvinder vil på et tidspunkt i livet lide af post-traumatisk stress, PTSD, der kan være medvirkende til, at man blive overvægtig og nogle gange decideret fed.

Kvinder med post-traumatisk stress, PTSD, er mere tilbøjelige til at blive overvægtige eller decideret fede. Og kvinder får dobbelt så ofte PTSD end mænd, viser en ny undersøgelse.

Ifølge forskerne vil hver 9. kvinde have PTSD på et tidspunkt i livet, og det skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at opleve traumatiske begivenheder, som f.eks. voldtægt, der øget risikoen for post-traumatisk stress.

"PTSD er ikke kun et spørgsmål om mental sundhed, men har også fysiske, sundhedsmæssige konsekvenser," siger Karestan Koenen, der er lektor i epidemiologi ved Columbia University´s Mailman School of Public Health i New York.

Kvinder med PTSD tager hurtigere på i vægt end kvinder, der ikke har det, og det har indflydelse på risikoen for bl.a. hjertesygdomme,” siger Karestan Koenen.

Forskerne ved ikke, hvorfor PTSD medfører vægtøgning, men det kan være forårsaget af de høje niveauer af hormoner, der frigives på grund af stress.

”Disse hormoner er involveret i en række af kroppens processer, herunder metabolisme,” siger hun.

"Desuden kan kvinder med PTSD ændre adfærd, der fører til fedme. Der er tegn på, at folk under stress tørster efter mad med højt kalorieindhold, så det kan skyldes kosten,” siger Koenen.

Det nye studie er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry.

 

Hurtig vægtøgning 

I forbindelse med studiet indsamlede forskerne data om mere end 50.000 kvinder mellem 22 og 44 år fra 1989 til 2009.

Kvinderne blev bedt om at opgive de værste traumer, de havde oplevet, og om de havde symptomer på PTSD. Symptomerne omfattede genoplevelse af den traumatiske begivenhed, følelsen af en trussel, så man undgik sociale situationer og følelsen af at være følelsesløs. PTSD blev defineret som at have fire eller flere symptomer over en måned eller længere.

Forskerne fandt, at normalvægtige kvinder, der udviklede PTSD, havde 36 pct. højere risiko for at blive overvægtige eller fede sammenlignet med kvinder, der på trods af at have oplevet traumer, ikke udviklede PTSD.

Vægten hos kvinder med PTSD steg også hurtigere end hos kvinder uden.

"Undersøgelsen er vigtig, fordi den viser, at psykiske lidelser også kan påvirke den fysiske sundhed," siger Simon Rego, der er direktør for psykologiuddannelsen på Montefiore Medical Center og Albert Einstein College of Medicine i New York.

”Både traumer og fedme er almindeligt i dagens samfund. Det kan være forårsaget af angst, at man har svært ved at begå sig og handicaps, og alle disse betingelser er svære at behandle. Derfor er det vigtigt for lægerne at forstå konsekvenserne af PTSD symptomer. Ikke kun på mental sundhed, men også på den fysiske sundhed,” siger han.

Forskerne tror, at PTSD har samme indvirkning på mænd, men det er ikke blevet undersøgt.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?