En gåtur gør KOL-patienter sundere

 

Mange, der lider af KOL, undgår at dyrke nogen form for motion, fordi de får åndenød. Men nu viser forskning, at regelmæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå en tur, kan afhjælpe symptomerne på den frygtede lungesygdom.

KOL påvirker lungerne, og sygdommen kan medføre hoste og åndenød, fordi lungerne er gradvist ødelagt, som regel af rygning.

Selv om medicinsk behandling kan mildne symptomerne og sygdommens udvikling, er der ingen mulighed for helbredelse, og i slutningen af sygdommen har nogle patienter svære åndedrætsproblemer, som kræver hospitalsindlæggelse.

Tidligere forskning har vist, at motion hjælper, men hidtil har det ikke været dokumenteret, at det også reducerer risikoen for nødvendighed af hospitalsbehandling.

I en ny undersøgelse fulgte forskere 543 mennesker med KOL igennem en 5 årig periode. Ved undersøgelsens start og to år efter blev deltagerne spurgt i et spørgeskema, om deres almindelige niveau af fysisk aktivitet, med et særligt fokus på hvor meget de gik.

Dem, der gik 2 eller færre timer om ugen blev klassificeret i den gruppe forskerne kaldte ’ingen aktivitet’.  Dem, der gik mindst 3 timer om ugen blev delt op i lav, moderat og høj aktivitet, hvilket baserede sig på, hvor mange kilometer de gik. Dem, der deltog i sportsaktiviteter eller havde et fysisk krævende job, blev kategoriseret som højaktive.

Større indlæggelsesrisiko

De deltagere, der ikke motionerede jævnligt, havde næsten dobbelt så stor risiko for at skulle på hospitalet i forhold til dem, der motionerede mest. De, der i løbet af undersøgelsesperioden øgede deres aktivitet fra lavt til moderat niveau, oplevede, at deres behov for hospitalsindlæggelser blev begrænset ned til samme niveau som mennesker, der var endnu mere aktive.

Forskerne nævner dog, at det kan påvirke resultaterne, at dem, der trænede mindre, levede sådan netop fordi de var dårligere og derfor skulle mere på hospitalet. De forsøgte at tage højde for denne slagside i resultaterne, men siger alligevel, at man ikke kan være helt sikker på, at deltagerne havde en lavere risiko for hospitalsindlæggelse på grund af at de var mere aktive.

Undersøgelsen anses dog for at bidrage til en samlet opfattelse af, at regelmæssig aktivitet er godt, hvis man lider af KOL. Den viser også, at hvis du ikke er aktiv, så kan bare det at gå mere en 3 kilometer mindst 3 gange om ugen, gøre dig sundere.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?