Gå lidt hurtigere og reducer taljen samtidig med at du bliver sundere.Gå lidt hurtigere og reducer taljen samtidig med at du bliver sundere.

Sæt tempoet op og bliv sundere

 

Hvis du øger intensiteten, når du går, kan det få blodsukkeret til at falde. Samtidig taber du mere mavefedt, viser en ny undersøgelse.

Forskerne fandt, at når de fik midaldrende, overvægtige voksne til regelmæssigt at bevæge sig - selv med en halv times langsom gang – så hjalp det dem med at tabe sig en smule i taljen. Men det krævede højere intensitet at få deres blodsukker til at falde, hvilket på lang sigt kan reducere risikoen for type 2-diabetes.

”Høj intensitet” kan måske lyde skræmmende, men i bund og grund handlede det blot om at øge tempoet.

"Deltagerne var midaldrende, stillesiddende og abdominalt overvægtige," siger Robert Ross, der er fysiolog ved Quenns University i Ontario, Canada. "Høj intensitet 'betød bare, at de gik rask til på et løbebånd,” siger han til tidsskriftet Annals of Internal Medicine .

”Resultaterne kan bidrage til at ændre de gældende retningslinjer for motion,” siger dr. Timothy Kirke, der er professor i forebyggende medicin ved Pennington Biomedical Research Center i Baton Rouge.

”Undersøgelsen viser, at intensiteten betyder noget."

Bedre kondition

Udover fordelene for blodsukkerniveauet, viste undersøgelsen også, at højere intensitet også forbedrede deltagernes kondition, hvilket er en vigtig faktor for risikoen for at dø af hjertesygdomme eller slagtilfælde.

I undersøgelsen deltog 300 personer i 40'erne og 50'erne, der var abdominalt overvægtige og fik lidt eller ingen regelmæssig motion. De blev målt op mod en kontrolgruppe, der enten forblev stillesiddende eller en af tre andre motionsgrupper.

Alle motionister deltog i fem overvågede sessioner om ugen i seks måneder. En gruppe dyrkede motion ved lav intensitet (ca. en halv times langsom gang); en anden gruppe udøvede også motion ved lav intensitet, men gjorde det en time pr. gang, mens den fjerde gruppe havde højere intensitet ved at gå rask til.

De hurtige brændte det samme antal kalorier af på 40 minutter som de langsommere gjorde på en time. Efter seks måneder havde alle tre motionsgrupper tabt sig en smule, mens det kun den højintensive gruppe, der viste en forbedring i blodsukkeret.

Det skyldes ifølge Kirke, at højere intensitet forbedrer musklernes evne til at trække sukker fra blodet.

"Blodsukkerkontrol handler nemlig ikke kun om kropsfedt," siger han.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?