Dyrk motion og undgå hedeture i overgangsalderen

 
Det er måske en myte at man sætter gang i hedeture ved at dyrke motion.

Kvinder i overgangsalderen kan slippe for hedeture i op til 24 timer ved at dyrke motion.

- Generelt har kvinder, der er relativt inaktive, overvægtige eller ligefrem fede en øget opfattelse af at have hedeture, siger Steriani Elavsky, der er assisterende professor i kinesiologi ved Penn State University.

Men opfattelsen af at have hedeture er ikke altid ensbetydende med faktisk at have hedeture. De fleste forskningsresultater om hedeture er baseret på selvrapporterede hedeture. Dette er den første undersøgelse, hvor forskerne har set på både opfattelsen af og faktiske hedeture.

De undersøgte 92 kvinder i overgangsalderen i 15 dage. Kvinderne i denne undersøgelse var anderledes end i mange tidligere undersøgelser, hvor kvinder i overgangsalderen oplevede alvorlige symptomer og søgte hjælp mod hedeture. De var formentlig ikke repræsentative for den almindelige befolkning.

Vidste ikke at det handlede om overgangsalder

- Vores stikprøve omfattede kvinder med milde til moderate symptomer, og de blev rekrutteret til en undersøgelse af fysisk aktivitet, ikke til en undersøgelse af overgangsalderen, forklarer Elavsky.

- Vi rekrutterede kvinder bosiddende i lokalsamfundet, bl.a. i lokale forretninger, på biblioteker, til messer, i fitnesscentre, gennem annoncer i lokale aviser osv.

Kvinderne var 40 til 59 år gamle, de havde gennemsnit to børn og var ikke på hormonbehandling. Forskerne opdelte kvinderne efter normalvægt og overvægt samt efter deres træningstilstand. Dog kun i analysematerialet.

Læs også...

Deltagerne bar accelerometre til at overvåge deres fysiske aktivitet og bar også skærme, der målte fugtniveauet i huden. Hver deltager registrerede de enkelte hedeture, hun fik i løbet af de 15 dage.

Hedeture kun registreret, når begge var målt

Gennem disse to metoder til registrering af hedeture, fandt forskerne hyppigheden af selvopfattede og faktiske hedeture. Faktiske hedeture blev registreret af skærmen, mens de selvopfattede hedeture blev registreret af kvinden selv. Når en faktisk og en selvopfattet hedeturh blev registreret inden for fem minutter efter hinanden, blev det betragtet som en rigtig hedetur, forklarer forskerne i det nyeste nummer af tidsskriftet Menopause.

- Nogle fysiologiske forskningsresultater tyder på, at fysisk aktivitet kan starte hedeture, fordi det akut øger kroppens kernetemperatur, siger Elavsky.

Men tværtimod fandt forskerne, at kvinderne i undersøgelsen i gennemsnit oplevede færre symptomer på hedeture efter træning. De kvinder, der enten var klassificeret som overvægtige, dyrkede mindst motion eller oplevede mere intense hedeture, havde dog den mindste reduktion i symptomerne efter træning.

Det vides endnu ikke, om en ændring af kost- og motionsvaner, der får kvinderne til at abe sig vil medføre færre hedeture, men det værd at undersøge i fremtiden, bemærker forskerne.

- For kvinder med milde eller moderate hedeture, er der ingen grund til at undgå fysisk aktivitet i frygt for at gøre symptomerne værre, siger Elavsky.

- I virkeligheden kan fysisk aktivitet være nyttig, og det er helt sikkert den bedste måde at maksimere sundheden med alderen.

- At dyrke motion regelmæssigt som en livsstil er den bedste måde at sikre en sund aldring og velvære, uanset om du oplever hedeture eller ej.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?