4 måder humor styrker romantikken

Humor er ikke bare afgørende for parforholdet, men også for at vi overhovedet finder en partner.

 

En ny undersøgelse fra University of Kansas viser, at humor ikke er et tegn på intelligens, men at det til gengæld er en vigtig måde, at sikre at man klikker sammen.

Jo flere gange en mand forsøger at være morsom, og jo mere en kvinde griner af hans jokes, des mere sandsynligt er det at kvinden er interesseret i et forhold. En endnu bedre indikator for, at I klikker er imidlertid, hvis I griner sammen.

Det konstaterede Jeffrey Hall, der er lektor i kommunikation, da han testede hvordan det gik når to fremmede mødtes i sin søgen efter en sammenhæng mellem humor og intelligens.

I det seneste årti har forskningen diskuteret, om kvinder sætter pris på mænds humor, der ofte nævnes som en af ​​de mest værdsatte egenskaber ved en partner, fordi det giver mulighed for at gennemskue en potentiel kærestes intelligens.

Men Hall mener at man bare skal være glad for at nogen deler din humoristiske sans.

"Tanken om, at humor er et signal om intelligens yder ikke humor nok værdi," pointerer Hall, der har fået en artikel om sine forsøg offentliggjort i tidsskriftet Evolutionary Psychology.

"Hvis du møder en person, som du kan grine med, kan det betyde, at jeres fremtid sammen er fyldt med godt humør og sjov," siger han.

Hans opfattelse er baseret på tre forsøg, hvor han forsøgte at finde ud af om der er en sammenhæng mellem intelligens og humoristisk sans.

I den første undersøgelse studeres 35 deltagere 100 fremmedes Facebook-profiler for at vurdere deres personligheder. Deres evalueringer blev sammenlignet med en spørgeskema-besvarelse som de 100 Facebook-brugere gennemførte.

Mere udadvendte end intelligente

Hall fandt at folk med humoristisk sans var meget mere tilbøjelige til at være udadvendte end intelligente - og at det også var sådan fremmede opfattede dem.

I den anden undersøgelse udfyldte næsten 300 elever en undersøgelse om humor i forbindelse med bejleri. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem hvor smart personen var og hvor sjov han eller hun hævdede at være. Men igen viste der sig en sammenhæng mellem udadvendthed og humor.

For at finde ud af, hvilken rolle mænds brug af humor og kvinders værdsættelse af humor spillede for tiltrækning, samlede han 102 (51 kvinder og 51 mænd) heteroseksuelle universitetsstuderende, der ikke kendte hinanden. De blev placeret par og par alene i et rum og snakkede i ca 10 minutter hvorefter de udfyldte en undersøgelse.

Resultaterne indikerer ikke, at det ene køn forsøgte at være sjovere end den anden. De viste dog, at jo flere gange en mand forsøgt at være sjovt, og jo flere gange en kvinde lo af hans vittigheder, de mere sandsynligt var det, at hun var interesseret. Mænd blev dog ikke mere interesseret i kvinder, der forsøgte sig med humor.

Parforhold | okt 28, 2015

Mænd mere følelseskolde over problemer i parforholdet

Ældre mænd er endimensionelle i deres reaktion på problemer i parforholdet.

Resultaterne viste også, at når parret lo sammen, var de mere interesseret i hinanden.

Når det tilsyneladende ikke skyldes et forsøg på at afsløre folks intelligens har Hall fire bud på hvorfor humor er så vigtigt når man forsøger at finde en partner:

  1. Humor peger på en omgængelig og behagelig personlighed. "En del af hvad det betyder at være social er evnen til at joke sammen med folk," siger Hall.
  2. Mænd bruger humor til at måle, om kvinder er interesseret i dem. "Mænd forsøger at få kvinder til at vise deres kort. For nogle mænd er det en bevidst strategi," siger Hall.
  3. Når mænd fortæller vittigheder og kvinder griner, er det en del af et spil, der viser at vi er interesserede. "Det er et magtfuldt spil, der altid kører og handler om alt lige fra at invitere nogen ud til at betale regningen," siger Hall.
  4. Humor er dog også værdifuldt i sig selv. "At grine sammen kan være en måde at udvikle et mere langvarigt forhold," understreger Hall.
Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?